ForsidewebTour

Medlemsfordele

webTour

"webTour" er et dynamisk disponerings- og planlægningsværktøj til persontransport.

TechHouse.dk a/s har for mere end 26 år siden udarbejdet værktøjet i samarbejde med danske busvognmænd. Det er det, der gør webTour unikt, da det jo er busvognmændene, der kender de forretningsmæssige problemstillinger og udfordringer, som der er ved persontransport.

webTour blev lagt op i ”skyen” for ca. 11 år siden, og det sikrer dig, at du kan tilgå dine virksomhedsdata, uanset hvor du er henne i verden. Du skal blot have en internetadgang, så er du på. I webTour kan enhver kunde frit vælge andre underleverandører til f. eks. flådestyring og finansprogrammer. webTour kan derfor integreres med GPS-løsninger fra Garmin, TomTom og finanssystemer som C5 og e-conomic samt køre-hviletider fra ”Tacho Online” m. fl.

webTour’s mange integrerede moduler gør, at du med webTour er med til at sætte branchestandarden for effektiv afvikling af persontransport. Det er dig som vognmand, der ved hvordan logistikken løses bedst, men gennem webTour kan du tilgodese behov fra både bestiller, trafikselskab, chauffører, passagerer, storkunder og kommuner - webTour’s produkter bygges løbende op omkring busvognmændenes daglige udfordringer og behov!

webTour Light
I samarbejde med Danske Busvognmænd udbydes der pt. et specielt godt tilbud til vognmænd med en vognpark på fire vogne og derunder. Alle skal have råd til en webTour.
Klik her: webTour Light


Kunne du tænke dig at få mere fritid, have ro i maven, få et rigtig godt overblik over din virksomhed og samtidig forbedre din bundlinje?

I så fald bør du få dig en webTour-løsning. Specielt når løsningen er udarbejdet i samarbejde med dine kollegaer, som ofte har haft de samme udfordringer som dig. Uanset om du kører turist-, rute-, skolebørn- eller blandet kørsel, så får du stor gavn af den know-how, dine kollegaer har bidraget med til dato.

Nå ja, og så gør det vel heller ikke noget, at du kan spare nogle penge på reducerede omkostninger? Det kan du, fordi du:

  • bliver endnu bedre til at udnytte dine busser og chauffører mere effektivt, så du kan undgå tomkørsel og ventetider. F. eks. ved at bruge Automatisk Disponering eller webPool.
  • sparer tid og undgår bøder ved at integrerer dine chaufførers førerkort- og køre-/hviletidsdata med webTour, således at du kan tage højde for eventuelle overskridelser allerede i planlægningsfasen.
  • sparer tid ved at tilbyde kommuner, trafikselskaber og egne kunder at fungere som internt kørselskontor, ved at de selv kan ordre en booking og visitering direkte gennem webTour.