ForsideHandicap- og specialkørselTaxilov: Fagligheden reddet på målstregen

Taxilov: Fagligheden reddet på målstregen

Til forskel fra regeringens tidligere udspil fokuseres der i ny aftale om taxiloven på uddannelse og økonomiske krav til erhvervet – dog med én væsentlig forringelse. Danske Busvognmænd savner yderligere præciseringer i forhold til, hvilke kørselsformer de indførte universaltilladelser giver adgang til.

10-02-2017

Danske Busvognmænd var ikke tilfredse med VKLA-regeringens første udspil til en ny taxilov, der bød på markante svækkelser af kravene til det faglige niveau hos både vognmænd og chauffører.

Det retter aftalen om en ny taxilov indgået af regeringen, Socialdemokratiet, DF, Radikale og SF til dels op på. Her lægges der op til at indføre en ny lovgivning, der stadig fokuserer på et uddannelsesmæssigt fundament for at arbejde som chauffør, der udfører erhvervsmæssig personbefordring.

Desværre er krav om en vognmandsuddannelse som kriterie for opnåelse af tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring med små køretøjer bortfaldet. Det er et uheldigt tilbageslag for fagligheden i erhvervet.

Første og fremmest lægger aftaleteksten op til følgende ændringer:

  • De nuværende fire tilladelser (taxi, limousine, offentlig servicetrafik og sygetransport) erstattes af én tilladelse til erhvervsmæssig persontransport, en såkaldt universaltilladelse.
  • Salg af kørsel til private kunder skal ske via et kørselskontor.
  • Salg af kørsel udbudt af offentlige myndigheder kan ske direkte mellem indehavere af universaltilladelser og den offentlige myndighed, og behøver således ikke ske via et kørselskontor og er ikke omfattet af krav om særligt udstyr.
  • Limousinekørsel med de indførte universaltilladelser vil ikke være omfattet af krav om særligt udstyr, prisloft og tilslutning til kørselskontor.
  • Med en universaltilladelse vil de mange storvogne, der i dag kører lovpligtig handicapkørsel for trafikselskaberne på OST-tilladelser, have mulighed for også at køre taxikørsel.
  • Som et led i den nye chaufføruddannelse indgår undervisning i befordring af særlige grupper.

”Aftalen om modernisering af taxiloven stiller de uddannelseskrav til chaufføren, som regeringens første udspil manglede. På den måde redder man med aftalen erhvervets faglighed på målstregen – men heller ikke mere end det,” udtaler konsulent i Danske Busvognmænd, Michael Branner, som ærgrer sig over, at kravet om uddannelse som kriterie for opnåelse af en universaltilladelser er faldet bort.

Michael Branner påpeger også, at formuleringerne i aftaleteksten stadig er for uklar til, at man kan udtale sig om de egentlige konsekvenser af en ny lovgivning.

”Universaltilladelsen åbner op for, at man med én tilladelse kan køre både taxikørsel for private, kørsel for det offentlige gennem udbud og limousinekørsel. Men det er uklart hvad man mener med privat kørsel og limousinekørsel. Er det f.eks. muligt for en vognmand at sælge erhvervskørsel med personbiler til en anden virksomhed uden at være tilsluttet et kørselskontor? Det er efter vores mening en oplagt mulighed, men vi bliver nødt til at afvente det endelige lovudspil for at kunne udtale os nærmere,” vurderer Michael Branner. 

Samkørsel
Aftalen fastholer i øvrigt den skarpe distinktion mellem samkørsel og erhvervsmæssig personbefordring. Der er således ikke lagt op til en lovliggørelse af Ubers nuværende forretningsmodel, i og med at kravene for tilladelse til og definitionen af erhvervsmæssig personbefordring i store træk fastholdes.

Andre vigtige punkter i aftalen

  • For at få en tilladelse til at drive kørselskontor skal virksomheden bl.a.opfylde et egenkapitalkrav på 500.000 kr. samt råde over et elektronisk kommunikationsudstyr til brug for opsamling og opbevaring af oplysninger om kørselsopgaver.
  • Den hidtidige antalsbegrænsning og geografiske begrænsning for taxitilladelser ophæves.
  • Der stilles ikke krav om nogen bestemt virksomhedsform for indehavere af universaltilladelser.

Krav til vognmanden

Krav til chaufføren