ForsideNyborg Rejser

Nyborg Rejser

30-01-2018

Nyborg Rejser blev grundlagt i 1948 og er et vaskeægte familieforetagende, der i dag drives af den 3. generation. Nyborg Rejser udmærker sig ved deres meget stærke position i lokalområdet.

Nyborg Rejser har ofte udviklingen af turistbusrejser for øje. Det har blandt andet betydet, at man tog en chance og forsøgte sig med konferencebusser. Busserne bruges som et rullende mødelokale med storskærme og trådløst netværk, hvilket der har vist sig at være efterspørgsel for. Derfor er Nyborg Rejser også et eksempel på, at det kan betale sig at tænke nyt og tage en chance.

Nyborg Rejser har også haft succes med kundefastholdelse som blandt andet indebærer, at Nyborg Rejser 1-2 gange årligt inviterer grupper eller foreningskunder til en tur på krydstogtskib i København med middag. Herudover har Nyborg Rejser tilknyttet en ekstern salgsagent med stor succes. Den eksterne salgsagent bruger 5-10 timer om ugen på at besøge forskellige grupper og foreninger med henblik på at markedsføre og sælge Nyborg Rejser bedst muligt.

Som en af de første inden for persontransport modtog Nyborg Rejser et ISO 9001-certifikat som bevis på international kvalitetsniveau. Certifikat viser kunderne, at hos Nyborg Rejser kan man roligt forvente kvalitet på baggrund af deres kvalitetsparametre sikkerhed, tillid og troværdighed.