ForsideTuristbuskørselKlæder og værdisæt skaber folk

Klæder og værdisæt skaber folk

Danske Busvognmænds værdisæt har til formål at gøre det klart, hvilke forventninger omverden, foreningen og foreningens medlemmer kan have til det enkelte medlem.

26-04-2018

På årsmødet i Billund kunne landsformand John Bergholdt præsentere Danske Busvognmænds første formelle værdisæt.

"De ændringer, vi ser i branchen - og dem vi selv laver i foreningen - gør det endnu vigtigere at være klare omkring, hvad vi står for. Derfor har vi i hovedbestyrelsen udarbejdet et værdisæt, som beskriver for os selv og for tredjemand, hvad vores fælles forening står for," udtalte John Bergholdt ved præsentationen.

Værdisættet er inddelt i 6 hovedpunkter, som hver især indeholder forklarende underpunkter. På trods af at værdisættet først nu er blevet formuleret skriftligt, er værdierne dog på ingen måde nye for Danske Busvognmænd og dets medlemmer. "De værdier, hovedbestyrelsen præsenterer her, har naturligvis altid været en del af vores DNA. Men vi er en mangfoldig forening - og med en verden i hastig forandring er det vigtigt, at vi også over for omverdenen klart kan signalere, hvem vi er, og hvad vi står for. Her kan et formelt vedtaget værdisæt være med til at skabe vores omdømme," forklarer John Bergholdt.

Klik her, hvis du ønsker at downloade Danske Busvognmænds værdisæt.