ForsideTuristbuskørselFra udlånsordning til vikarbureau

Fra udlånsordning til vikarbureau

Det er nu ikke længere muligt at benytte den populære chaufførudlånsordning. Som medlem hos Danske Busvognmænd kan du til en fordelagtig pris få kurset, der som erstatning for udlånsordningen kan give tilladelse til at drive et vikarbureau.

25-02-2016

Trods massiv indsats mod ny lovændring, er det nu ikke længere muligt at benytte den populære chaufførudlånsordning. I stedet kan man søge om godkendelse hos Trafikstyrelsen, til at drive chaufførvikarbureau. Den nye lovændring ærgrer direktøren for Danske Busvognmænd Steen Bundgaard, da det ifølge ham, forringer fleksibiliteten i busbranchen. Steen Bundgaard vurderer ”Det er desværre ikke sandsynligt, at lovændringen rulles tilbage. Vi må derfor indstille os på de nye regler, hvor udleje af chauffører nu kommer til at erstatte den simple udlånsordning” skriver han i Busmagasinet som udkommer i næste uge.

Hvad betyder det for dig, der ønsker at drive chaufførvikarbureau?
De som har taget busvognmandskursus efter 1. januar 2000, har umiddelbart ret til at få en godkendelse fra Trafikstyrelsen til også at udleje chauffører. Har man ikke været på vognmandskursus, eller var man på kursus før 2000, kræver det et éndagskursus efterfulgt af en prøve for at kunne søge tilladelse om at drive chaufførudlejningsbureau. Normal kursuspris er 5.000,- kr.

Er man medlem hos Danske Busvognmænd, tilbyder vi i samarbejde med Vognmandsspecialisterne, dette kursus med tilhørende prøve til en fordelagtig pris på 2.500,- kr. Kurserne om vikarudlejning afholdes den 20.april i København og den 15. april i Vejle

Ansøg Trafik- og Byggestyrelsen om tilladelse.