ForsideTuristbuskørselEr du klar til vinterens kontroller?

Er du klar til vinterens kontroller?

Hvert år kontrollerer politiet de busser, der kører skigæster til og fra de europæiske løjper. For at klæde medlemmerne ekstra godt på til disse kontroller – og vejsidekontroller i øvrigt, har vi traditionen tro modtaget politiets opdaterede tjekliste.

20-12-2018

Politiets tungvognssektioner kontrollerer hvert år masser af busser for at se, om de forskellige regler er overholdt. Udgangspunktet for kontrollerne er punkterne i tjeklisten, som vedrører alt fra kørekort over nødhjælpskasse til hastighedsmærkat.

I forsøget på at nedbringe antallet af forseelser, og dermed også bøder, kan du nederst i artiklen downloade politiets tjekliste. Vi opfordrer til, at du og dine chauffører gennemgår alle punkterne på tjeklisten, så I er godt rustet til eventuelle kontroller.

Fra politiet har vi fået en tilbagemelding på de fejl de hyppigt ser, og som I derfor skal være ekstra opmærksomme på:

  • Generelle udløbsfrister – på fællesskabstilladelse, erhvervskort, chaufføruddannelsesbevis, ildslukker mv.
  • Korrekt afmærkning af nødudgange
  • Chaufføren skal enten være ansat eller udlejet af godkendt udlejer
  • Ildslukkere skal være anbragt på et hensigtsmæssigt og let tilgængeligt sted for chaufføren

Vi hører indimellem fra medlemmerne og deres chauffører, at det kan opleves som om detaljeringsgraden i en vejsidekontrol er høj. Derfor kan vi kun gentage vores opfordring om, at I tjekker alt fra bussens bremser til, at plastrene i nødhjælpskassen rent faktisk kan klistre, ligesom det er vigtigt at I husker at medbringe en bekræftet kopi af fællesskabstilladelsen og ikke det originale dokument.

Har I spørgsmål til tjeklisten, kan I kontakte Britt Wittrup på sekretariatet, enten på tlf. 2966 4692 eller mail britt@db-dk.dk.

Klik her for at downloade politiets tjekliste.