ForsideDanske Busvognmænd vil have fakta på bordet

Danske Busvognmænd vil have fakta på bordet

Transportministeren har iværksat en undersøgelse for at se om kvaliteten af kontrollen med partikelfiltre er god nok. Danske Busvognmænd bakker op.

14-04-2011

Tv-udsendelsen ”Operation X” satte i marts måned spørgsmålstegn ved kvaliteten af myndighedernes kontrol af bussernes partikelfiltre. Den politiske konsekvens er, at transportministeren, Hans Christian Schmidt (V), har sat en undersøgelse i værk, der skal vise, om de målemetoder, der bruges nu, er gode nok. ”Vi bakker beslutningen om en sådan undersøgelse op,” siger Lasse Repsholt, chefkonsulent, Danske Busvognmænd. ”Det er vigtigt at få fakta på bordet, før der skrides til handling, så vi kan sikre, at vores medlemmer for en fair behandling. Busvognmændene har investeret store summer i partikelfiltre, så de kan køre lovligt i miljøzonerne – og de forventer naturligvis, at deres investeringer har den ønskede effekt,” afslutter Lasse Repsholt.

Resultaterne af undersøgelsen kommer til efteråret.