ForsideTuristbuskørselCPH: Terminal 3 kun til opsamling og afsætning

CPH: Terminal 3 kun til opsamling og afsætning

København Lufthavn understreger, at busser først er velkomne på holdepladsen ved Terminal 3, når de pågældende passagerers fly er landet i lufthavnen.

14-06-2017

Busholdepladsen for påstigning ved Terminal 3 i Københavns Lufthavn bliver overfyldt, når busserne holder parkeret for hvil, frokostpauser ol. Lufthavnen understreger, at busser først er velkomne på holdepladsen ved Terminal 3, når de pågældende passagerers fly er landet i lufthavnen.

Busser, der kommer tidligere end flyet lander, henvises til den gamle Terminal 1, hvor Københavns Lufthavn har oprettet et busdepot til 16 busser. Her kan chaufførerne ugeneret afholde hvil, frokostpause mm.  

Busholdepladserne ved Terminal 2 og 3 er således KUN til opsamling og afsætning af passagerer.

Info
Det fremgår af skiltningen ved Terminael 1, at parkering ikke er tilladet uden tilladelse fra ScanPark. Dette gælder dog kun personbiler - busser behøver derfor ikke indhente nogen tilladelse.

Busser kan holde længere tid ad gangen ved Terminal 1 (den gamle indenrigsterminal), hvor lufthavnen har oprettet et busdepot.