ForsideTuristbuskørselBuskontrol: Tre hyppigt glemte bestemmelser

Buskontrol: Tre hyppigt glemte bestemmelser

I forbindelse med politiets målrettede kontroller rettet mod busser, er der særligt tre lovovertrædelser som går igen. Danske Busvognmænd bringer derfor en påmindelse om at overholde disse bestemmelser, således at vores medlemmer forhåbentligt undgår fremtidige bøder.

02-08-2018

Politiets målrettede kontroller af busser kaster ofte bøder af sig, hvilket er en ubehagelig og uforudset udgift for den pågældende vognmand. Fra Danske Busvognmænds side af, ønsker vi at bidrage til at komme disse lovovertrædelser til livs. Vi bringer derfor tre hyppigt glemte bestemmelser som typisk udløser bøder ved politiets kontroller. Forhåbentligt vil påmindelsen om disse tre bestemmelser forebygge fremtidige straffe.

De tre hyppigt glemte bestemmelser er som følger:

  • Bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer § 34a om medbringelse af seneste synsrapport. Tilsvarende gælder for den synsrapport der udfærdiges, hvis køretøjet har været undergivet et syn ved vejsiden.

  • Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport, § 30, stk. 4 om medbringelse af bevis for gennemført handicapbevidstgørende uddannelse (rutekørsel).

  • Bekendtgørelse om rutekørsel § 2, stk. 2 om medbringelse af kontrakt ved speciel rutekørsel (ofte forekommende ved shuttlebusser i anledning af sommerens mange festivaler m.v.)