ForsideTuristbuskørselBremser - NT går i dialog

Bremser - NT går i dialog

Stikprøvekontroller fra bybusserne i Aalborg gav medio januar flere eksempler på, at bussernes bremser ikke var i orden. På mandag inviterer NT de lokale busoperatører til dialog om emnet.

27-01-2017

Politiet har en såkaldt bremseenhed, der rundt omkring i landet tjekker bremserne på de større køretøjer (busser og lastbiler). Testen foregår på et mobilt rullefelt. Ved stikprøvekontroller af bybusserne i Aalborg medio januar viste det sig, at flere af bussernes bremser ikke virkede som de skulle. Enten bremsede de for lidt eller også bremsede de skævt.

Nu har de to berørte busselskaber justeret deres interne procedurer for, hvordan bremserne serviceres, vedligeholdes og testes.

På baggrund af forløbet har Nordjyllands Trafikselskab indkaldt til ekstraordinært vognmandsmøde på mandag den 30. januar for at få en dialog om emnet. På mødet drøftes:

  • NT giver en kort gennemgang af forløbet og trafikselskabets trafikholdninger og forventninger.
  • Keolis fortæller hvordan de håndterede situationen, og hvad de gør anderledes fremadrettet.
  • Nordjyllands politi fortæller om razziaen, generelt og konkret, og deres vurdering af specielt bremseproblemerne.