Forside3.2 Krav og kriterier til vognmanden

3.2 Krav og kriterier til vognmanden

01-03-2017

Som beskrevet i afsnit 3.1 kan kvaliteten af det leverede produkt sikres ved at stille en række krav til vognmanden og kørslen. De vigtigste (dvs. dem, der sætter minimumsstandarden) bør indarbejdes som en del af kravspecifikationen, mens andre krav evt. kan indarbejdes som underkriterier ved anvendelse af tildelingskriteriet bedste forhold mellem pris og kvalitet. Af nedenstående fremgår det, hvilke parametre, Danske Busvognmænd mener, bør indgå i kravspecifikationen, og hvilke der evt. kan indarbejdes som underkriterier i den anvendte tildelingsmodel.

Hvilke mindstekrav til entreprenøren bør indgå i kravspecifikationen? (need to)

  • Enhver vognmand, der byder ind på en offentlig opgave skal aflønne sine chauffører ifølge de gældende landsdækkende overenskomster på transportområdet, jf. lovgivningen. Kravet til lønforhold bør indgå som en lønklausul i kontrakten.
  • Der bør stilles konkrete krav til chaufførfaciliteter eller chaufføranlæg, og udbudsgiver bør i udbudsmaterialet kræve en driftsredegørelse i tilbudsgivningen for, hvordan man vil sikre arbejdsforholdene.

Hvilke parametre kan indgå enten som mindstekrav eller underkriterie? (nice to)

  • Anvendelse af alternative drivmidler
  • Øvrige virksomhedsinitiativer i forhold til miljø, energi og brændstofforbrug
  • Arbejdsmiljøcertificering
  • Miljøcertificering

3.3 Specifikationskrav til chaufføren